Skidt og lidt kanel fra Cph Cooking: Når værtskabet mangler

I aftes, fredag den 31. august, var min mand og jeg og en 200-300 andre til et CphCooking-spisearrangement på Bryggen, arrangeret af Cofoco og Cote du Rhone-vine. Om det er et vinfirma eller en turistorganisation, ved jeg ikke. Arrangementet fandt sted I den gamle Tuborg-hal, hvor senest Madeleines Madteater holdt til. I hallen var dækket langborde, og nogle citroëner havde temmelig umotiveret fundet ved derind. Et uendelig kedeligt lysbilledshow fra Tante&Onkels rejse til Rhone-området (formoder jeg) kørte på den ene rå væg.

For at sige det kort, var det er sær og rent faktisk rigtig elendig oplevelse. Kort og godt. Fordi der totalt manglede sammenhæng og værtskab.

Mad og vin ok, MEN!

Maden - grillede kødretter og en masse dejlige grøntsager -  blev anrettet på en buffet, som dog ikke blev annonceret eller erklæret åbnet. Dvs de, der sad ved bordet lige ved buffeten, gik af sig selv I gang, men ingen havde budt velkommen, sagt værs’god, fortalt om menuen. Ja, den stod jo skrevet på en lap på bordet, men hvor var værtskabet, det menneskelige møde? Nej, ligeglæde var nærmest ordet for bordet.

Og maden var rigtig god - omend det vist kom bag på kokken at der var fuldt hus, selv om alle havde bestilt og betalt på forhånd. Til trods for, at alle gæster havde betalt forud og altså kunne kokkene I princippet have fået oplyst et antal, de kunne forholde sig til, manglede det annoncerede kød efter de første borde havde hentet deres mad. Kødet kom derpå ind på mindre fade, der var tomme i løbet af nul komma fem. Servitricerne holdt ikke selv øje med, om der manglede noget på buffeten, så gæsterne måtte selv flere gange bede om at få fyldt op.

Kødretterne (dejlige, grillede sager med rigtig god smag!)  kom dog efterhånden til buffeten i rå&rigelige mængder, men desværre skete dette først efter, at de hidkaldte søde, men ganske uprofessionelle tjenere havde fjernet gæsternes tallerkener fra bordene. Vinen var også god, Cotes du Rhone. Prisen helt fin, bestemt ikke dyrt.

Jeg kunne godt blive ved, der var flere irritationsmomenter – eller snarere: ting at undres over, men nu lader jeg resten ligge, for det korte af det lange er, at man bare ikke kan byde sine gæster sådan en gang ligegyldighed.

Hvor og hvem var værten?

For hvor var værten? Hvad fik vi at spise og drikke - og hvorfor? Og hvem VAR egentlig vores vært? Cofoco eller et vinfirma? Hvem spillede og sang? Hvem var alle de andre? Hvad var sammenhængen med Cph Cooking? Hvad f... var egentlig meningen? Der var bare sket sket ikke i orden. 

Mere styr på kogeriet i 2013, Cph!

Programmet i år var jo svulmende til det svulstigt uoverskuelige. Og svært, faktisk, at gennemskue, hvad der var egentlige og særlige Cph Cooking-arrangementer og hvad der skjult PR eller bare almindelige, kommercielle begivenheder, der alligevel ville have fundet sted.

Når Copenhagen Cooking bliver et blot og bart skalkeskjul for store firmaers PR, så er det på tide at dreje konceptet, stille krav fra arrangørerne til deltagerne.

Og kanelen

Til slut skal jeg dog ikke glemme at nævne, at jeg har været begejstret for åbningen på Diamanten – med samtaler som alternativer til festtalerne, for tasting’en ved Carlsberg og for det skønne arrangement i Diamanten hvor køkkjenchefen Jens (undskyld, jeg kender ikke efternavnet) fra Diamantens resturant ”Søren K” var i dialog med Erwin Lautherbach. Opmuntrende og oplysende.

Så tak for det!