søndag den 18. marts 2012

Dagens ret

I aftes kom vi til sommerhuset efter en lang arbejdsdag Vi havde et lille stykke god gris med  - som tilbehør, hvad jeg synes, kødet egentlig helst blot skal være.
I huset var en lille samling lettere vintertrætte skrællekartofler og de sidste af efterårets madæbler. Vi havde købt en bøtte tyrkisk yoghurt, og heldige jeg havde fået en fin samling blandet øl af dagens rekvirent.Jeg har næsten altid nogle stykker peberrod i fryseren, men i øvrigt også i sommerhushaven.
Så ud af dette, dagens ret:
Kartoffelmos kogt af kartofler + madæble i, sam-moset med tyrkisk youghurt + meget! revet peberrod (smagen mildes i mosen). Dertil et fad med fri gris, langtidsstegt i ovn på æblebåde & løg med allehånde,salt, peber + økocitron i kvarte +chili og vædet grundigt med øl.
Effektiv tilberedningstid cirka 20 minutter. Nogle timer i ovn ved 110 grader, og til slut skrues op til 225 grader for sværens skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar