lørdag den 28. august 2010

Lær Ny Nordisk Hverdagsmad - af din bedstemor

madbloggersymposiet i dag fremlagde repræsentanter fra OPUS-centret et oplæg om ”Principper og råvarer, der tegner den Nye Nordiske Hverdagsmad” - et hverdagsmadens ti bud, som et par generationer skal arbejde sig hen imod, men som vi nok stadig er en rimelig stor del af befolkningen, der genkender – og kan lære fra os.

OPUS-studiets sundt fornuftige råd om hverdagsmad er baseret på forskning med fuld fart fremad - mod min 50’er/60’er-barndoms madkultur.

Tænk, jeg blev helt rolig.

Her var en midaldrende husmor som jeg endelig på hjemmebane - efter måske nok at have følt mig en smule lost i forhold til nye madtrends i det sidste årti. Nu kan vi måske igen gøre fyldest, for vi er da heldigvis stadig et par generationer af husmødre, der kan give vores viden og håndelag videre.

Se bare her listen herunder med anbefalinger fra OPUS-studiet:

  • Frugter og grøntsager – især fra det nordiske råvarelandskab
  • Bælgfrugter – ærter, bønner, flækærter
  • Krydderurter – dild, kørvel, persille, purløg, dildskærm
  • Kartofler – !
  • Planter og svampe fra vilde landskaber – saml selv sødskærm, brændenælder, hyldeblomt, karl-johan’er
  • Fuldkorn – byg, havre, rug især
  • Nødder – godt alternativ til slik
  • Fisk og skaldyr – fra egne kyster og husk, at der findes andre fisk end torsk, makrel og rødspætter
  • Kød fra husdyr – ikke meget og af ordentlig kvalitet
  • Vildt – fasan agerhøne, råvildt, harer
  • Tang – sukkertag, søsalat, blæretang

Af disse 10 bud er tang sådan set det eneste, jeg ikke er opvokset med som fuldstændig almindelige ingredienser (det hed det i 50/60’erne, nu hedder det ”råvarer”) der indgik i variation efter årstid i det daglige køkken.

Det gør mig glad og tryg.

Ikke kun fordi jeg kan læne mig selvfedt tilbage og glædes over at have fået et godt og sundt grundskud, men også fordi det da for pokker ikke kan være vanskeligt endda at genintroducere denne kostform i det daglige 2010+ køkken, Vi er trods alt stadig en hel del mennesker, der har viden og håndelag, der kan komme de yngre generationer til gavn.

Mit bidrag ligger og lægges løbende hèr – en blog.

Velbekomme – og velkommen til min blog om dagligmad!


torsdag den 26. august 2010

Et eller andet har man vel altid

Til aften kom vi lidt sent i hus. Havde ikke købt ind, var noget sultne. Mad 'udefra' er ikke aktuelt, der er ikke penge i kassen til den slags p.t.
Men lidt ligger der jo altid og gemmer sig hist&her.
Peter, min mand, har dyrket nogle store, kødfulde, men som rå; desværre ret smagsløse blommetomater. Fire af disse lå og skulede til mig fra grøntskålen. Et enkelt løg var der også og et kvart, to dage gammelt speltbrød. I køleskabet en lille gnalling parmesanost. Ja, det ligner, hvad det er: Vi er lige kommet fra sommerhus og har ikke fået fyldt op. Dog, heldigvis har vi det helt basale, såsom krydderier af forskellig slags, forskellige korn&gryn o.l. og olivenolie. Og en sjat hvidvin havde vi sørme også stående.
Dagens ret blev derfor - ja, kald den hvad I vil - denne:
I bunden af et ovnfast fad: Olivenolie.
Herpå tynde skiver gammelt brød. Tyndtskivede løgskiver af det halve løg. Halverede tomater herover. Drysset med lidt sorte sesamfrø, salt, peber. Flere tynde løgskiver på. Og en anelse tørret rosmarin. Sjat olie igen. Revet ost toppet over, sjat hvidvinen på og et låg af yderligere et par tyndtskårne skiver brød, der dryppedes med olivenolie og dryssedes med lidt mere salt.
Så i ovn ved 175 grader i 40 minutter i alt. Efter de første 20 min vendes det øverste brød og retten får 20 minutter til. Vi drysserede ved bordet med sorte oliven - som for os også er en basisingrediens.
Altså - det korte af dét lange er, at det her jo ikke er en opskrift, man skal følge.
Det, man skal følge, er sin næse, sin viden&kunnen og sunde fornuft; bruge, hvad man har, og dosere efter smag.


torsdag den 12. august 2010

Madkvalitetstid

Åh, hvor jeg nyder at tage tid i køkkenet. Og i virkeligheden er der ikke den store tidsmæssige forskel på at købe hel- eller halvfabrikata og selv at købe ind, skrælle, snitte, snurre og servere.
I dag pustede en lille trold mig i øret med græsk inspiration.
Vejret er lidt snusket, og jeg blev moussaka-inspireret.
Det har taget mig siger&skriver 1 time og 15 minutter fra jeg fik lysten, til retten står og dufter i ovnen. Indkøbet hos min lokale grønthandler kaster altid en hyggelig snak af sig - om råvarer og livet i byen. Et socialt aspekt, man kun sjældent får med ved storindkøb i supremarkeder. Op ad trapper - vi bor på 3. sal - med varerne. Dagens gode motion! Hjemme: snitte, hakke, fingrene i råvarerne, mærke, lugte, smage - time og tilrettelægge - alle sanser og mange evner aktiveres. Og mens jeg står i mit eget køkkenunivers og nyder dufte og smage, kommer familien ind - "uhm! hvad har du gang i?" og sætter dermed prikken over i'et: nemlig med den uvurderlige glæde, det er, at tilberede et måltid af egen drift, hånd, ånd og smag, som mine allerkæreste skal nyde.
NB Moussaka vinder oven i købet ved at stå natten over, smagen og konsistensen sætter sig, og desuden er retten fryseegnet. Skåret i portionsstore stykker dagen derpå efter en nat i køleskab, er der mad til når tiden for alvor er knap - senere på efteråret.
Og JA! jeg stemmer for hjemmelavet mad - en disciplin, der heldigvis ikke er helt så uddød, som nogle kokke-køkkenskrivere hævder. Men faren lurer - travlhed og magelighed er muligvis nok undskyldninger for nogle, men ikke de eneste fælder for forhindringen af den gode, veltilberedte, hjemmegjorte måltider; nej, desværre tror jeg, at nedprioriteringen af hjemkundskab i skolen og vanvittige regler om, at børnehavebørn ikke må deltage i tilberedning af de daglige måltider, kan være med til at fremmedgøre børnene fra det daglige måltid.